Dalum Arkiv 40 år :-)
30. august 2019
I år runder Dalum Lokalarkiv de 40 år, hvilket støtteforeningen Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening med sine 451 medlemmer her i efteråret vil markere med forskellige arrangementer i form af foredrag og udstillinger. Foreningen og lokalarkivet har ofte haft sine arrangementer i samarbejde med Dalum Kirke.
Det første møde i efterårets række af torsdagsmøder ved Dalum Kirke indledes således 5. september kl. 10 – 12 med et arrangement, der har rod i interessen for lokalhistorien. Titlen er ”Når historien fænger – om at blive fanget af den lokale historie”